Bjørn Wiinblad platter
Hos Amager Isenkram har vi taget en særlig interesse i Bjørn Wiinblad, som var en succesfuld dansk kunstner med en lang og interessant karriere bag sig. Han blev landskendt i slutningen af 1940’erne, hvor blandt andet hans plakater og keramik skabte stor begejstring. Hans værker blev hurtigt et allemands eje da han blev en del af fajancefabrikken Nymølle. Senere hen blev han kunstnerisk leder hos Rosenthal i Tyskland, hvor hans internationale karriere tog fart. Bjørn Wiinblad døde i 2006, men hans designs lever videre.
Rosendahl Design Group købte i 2014 rettighederne til hans designs. Under navnet Bjørn Wiinblad Denmark producerer de en masse produkter inden for keramikkens verden, for eksempel vaser, skåle, lysestager, og meget mere. Også hans kendte platter med skønne motiver bliver genoplivet, og er igen blevet et allemands eje. De forskellige motiver kommer i forskellige farver, for eksempel kan du få platten ‘Roses Garden’ i grøn eller blå. Så du kan vælge netop den du synes bedst om.