Type af vækkeure
Hos os kan du finde mange forskellige typer af ure: mekaniske, analoge og digitale. Men hvilken type vækkeur skal du vælge?
Har du eventuelt svært ved at vågne om morgenen, kan det være nødvendigt med en mere brutal vækning. Her kan et mekanisk vækkeur være løsningen. Når alarmen ringer, giver det en forfærdelig høj lyd fra de to klokker på toppen. Ulempen er dog at du skal huske at trække uret op regelmæssigt så mekanismen ikke går i stå.
Af de analoge slags kan du vælge imellem ganske almindelige og radiostyrede ure. Det samme gør sig gældende for de digitale vækkeure. De fås i almindelige og radiostyrede versioner. Conzept har for eksempel lavet et radiostyret digitalt ur i sort design. Det vil sige at uret stiller sig efter radiosignalet og man skal derfor ikke tænke så meget når det kommer til sommer- og vintertid. Uret har derudover temperatur- og datovisning.
Om du er til det simple eller har brug for flere funktioner, så har vi i hvert fald udvalget. Du skal vælge et vækkeur der giver mening for dig og de funktioner du ønsker.